Lone på Caminoen

Før Caminoen

I maj måned 2011 skal jeg på pilgrims-vandre-tur på Caminoen i Galicien. Jeg skal vandre sammen med min veninde Birthe, som også bor fast her i området. Det er en stor drøm, som vi har haft i lang tid.

For at få et pilgrimsbevis, skal vi gå mindst 100 km. Vi har endnu ikke endelig besluttet, hvor i Galicien vi skal starte vores vandretur, men den skal selvfølgelig afsluttes i Santiago de Compostela.

Målet med turen er:

Birthe og jeg går tur sammen med ca. 8 andre danske piger/tøser/damer hver torsdag i mindst et par timer. For at "træne" til vores pilgrimsvandring, starter Birthe og jeg i det nye år med at gå med rygsæk. Hen ad vejen fylder vi rygsækken med mere og mere, for til sidst og inden maj at gå 10 km. med 6 kg på ryggen.

Jeg vil på hjemmesiden her løbende berette om vores forberedelser til turen og ikke mindst vores Camino-vandring.

Jeg glæder mig afsindig meget til at kunne skrive Pilgrim på mit visitkort, og ikke mindst til at opleve hvad sådan en vandring kommer til at betyde både fysisk og psykisk. Det siges, at vandring på Caminoen ændre folks liv for evigt.       

Nedenfor er et billede af katedralen i Santiago de Compostela.

       Klik på billedet for af se en større udgave.

Den 5. februar 2011

Birthe og jeg går fast tur om torsdagen - med rygsæk. Sidste nye er, at vi starter med at gøre gymnastik på Playa Flamingo stranden. En spansk senorita instruerer sammen med hendes gettoblaster. Der møder en 60 - 70 mænd og kvinder op og hopper med. Efter gymnastikken går vi tur sammen med de 8 andre torsdags-gå-piger

Vi har nu besluttet at uge 20 og 21 er den periode vi vil gå caminoen. Vi flyver fra Alicante til Santiago de Compostela, og tager en bus fra lufthavnen til en by der hedder Saria. Her begynder vores vandretur - der er herfra 111 km. til Santiago de Compostela.

Vi har også besluttet, at vi overnatter på Hoteller eller Moteller undervejs. Vi booker efterhånden som vi når frem. Når vi har overværet pilgrimsmessen i Katedralen tager vi med en bus til "Verdens ende" - Finisterre. I gamle dage gik alle pilgrimme hertil og kunne ikke komme længere, da byen ligger helt ud til Atlanterhavet. Som et bevis for, at man har været der, samler man en muslingeskal op og tager med sig hjem.   

Næste skridt bliver at købe flybillet og at booke den første overnatning.

Inden så længe kører vi til Elche for at købe gode vandresandaler - det mangler vi begge. I Elche ved vi, at vi bl.a. kan købe Ecco-sandaler og andre kvalitetsmærker. Regnslag har vi købt, men vi satser selvfølgelig på solskinsvejr de ca. 8 - 10 dage vi skal gå i Galicien. 

Den 13. marts 2011

HURRA - nu skal vi snart af sted. Vi har købt flybillet til Santiago søndag den 15. maj kl. 14.15. Fra Santiago tager vi en bus til et booket hotel i Sarria. Her vil vi spise godt, sove godt (den første nat) og ellers forlade på gåben den 16. maj efter morgenmaden. Vi går mod Santiago, og hvor vi så ender den dag vides ikke med bestemthed.  Vi satser på at booke overnatning fra dag til dag.

Vi har også styr på vores pilgrimspas og tilbage er vist kun at pakke rygsækken, og huske de få helt nødvendige ting vi skal have med (visa-dankort, mobiltelefon, sikkerhedsnåle, vabelplaster, skiftesko, regnslag, tandbørste, lommebog, kuglepen og lidt tøj).

Den 13. maj 2011

I rygsækken ligger der flybilletter, reservation til Hotel den første nat, pas, visadankort, lidt euro og vabelplaster m.m.

Jeg har fået mobiltelefon med spansk SIM-kort, og vil sende en lille SMS til venner og bekendte undervejs. Vi har flybillet hjem den 27. maj, så der bliver dage at tage af.

Vejrudsigten i Saria ser strålende ud (sol og ca.20 grader), så forhåbentlig forbliver vores regnslag i bunden af rygsækken.

Jeg glæder mig nu utrolig meget til at gå turen og til at komme lidt hjemmefra. Benene, ryggen og fødderne er helt OK. Se billederne af de to Pelegrinas. 

                   

Klik på et billede for at se en større udgave

Lone og Birthes Camino-vandring til Santiago de Compostela i Maj 2011

Til Jerusalem går man for at møde Jesus. Til Rom går man for at møde paven at møde paven og se kirken. Til Santiago de Compostela går man for at finde sig selv.

I hvert fald gir det at være undervejs en stille, eftertænksom ro som klarer tankerne.

Vandring i storslået natur og bland massevis af spændende mennesker fra alle verdenshjørner er i sig selv grund nok til at begive sig afsted.

Sammen med min veninde Birthe vandrede vi otte dagsmarcher mod pilgrimsnålet Santiago de Compostela i midten af maj 2011. 

Beretning

Hermed en lille beretning og nogle billeder fra min og Birthes Caminotur fra byen Sarria til Santiago de Compostela og efterfølgende gå/bustur til Finisterre (Verdens Ende) – i alt 112 + 10 km i Finisterre. 

Klik på billedet for at se en større udgave

Fra vi tog af sted søndag den 15. maj fra Alicante lufthavn, og til vi landede samme sted fredag den 27. maj 2011, oplevede vi kun positive ting og positive mennesker. Ingen problemer, kun èn vabel men et par kilo tyndere.

Overnatning

Den første nat havde vi reserveret overnatning på et hotel  3 km. udenfor Sarria. Øvrige overnatninger fandt sted på små Moteller eller private Casa`er (Bed and Breakfast). Det kostede i snit 35 euro for et dobbeltværelse med bad. Fordelen ved at overnatte disse steder var absolut, at vi, straks når vi kom frem sent på eftermiddagen, kunne rykke ind på et værelse, sætte rygsækken, tage bad, låse døren og gå ud for at spise uden rygsæk (hvilket var en befrielse for ryggen). Alle steder fik vi et  rent og pænt dobbeltværelse med bad,  gode senge og rene håndklæder. På det ”hotel”  vi overnattede i Santiago havde vi også køkkenadgang og køleskab, så det var vild luksus at kunne lave morgenkaffe og spise morgenmad på værelset. 

Til aften ved første stop i Ferrios så vi lidt på faciliteterne på et Albergue (Pilgrimsherberg). Der var 10 køjesenge og underkøjerne var optaget, men vi kunne godt få en seng på 1. sal. Vi kunne dog ikke rigtig forestille os kravle op i øverste køje, og turde da slet ikke tænke på, hvordan vi skulle kunne komme ned i mørke om natten for at tisse. Da Birthe forstår en del spansk, fik vi damen, som stod for herberget, til at finde et privat overnatningsted til os. Hun ringede efter en dame, som hentede os i bil og kørte os hjem til hendes hus (lignede et lille slot i en skøn park). Her fik vi det skønneste værelse og den skønneste morgenmad, som hun havde lavet i sit store køkken. Aftenen vi kom, var jeg på restaurant iført mine sutsko, hvilket Birthe syntes var utrolig morsomt (ha-ha). 

              

Klik på et billede for at se en større udgave

Herefter besluttede vi at gå forbi alle de Albergue, der var undervejs. Vi talte efterfølgende med mange, som altid sov på et albergue, men de kunne berette om unge mennesker som drak øl og larmede til sent, ældre mænd, som snorkede, og pilgrimme, som stod op kl. 6.00 for at gå kl. 6.30. Det blev ikke altid til mange timers ro om natten. Havde der ikke været andre overnatningsmuligheder, havde vi været nød til at sove på disse herberg, og det havde vi såmænd nok også overlevet.

    

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Gå-turen

Vi tog rygsækken på efter morgenmad ca. kl. 9.30 og gik indtil kl. ca. 14.00, hvor vi holdt pause på en cafe eller en restaurant  i en god times tid. Spiste så frokost, drak kaffe og skiftede fodtøj (fra sko til sandaler eller omvendt). Vi var som regel fremme ved vores næste overnatningssted ved 17.00 tiden. Ind i mellem hold vi små pauser på stengærder, i skoven eller i grøften. Satte os for at drikke vand, spise lidt brød og måske en banan og for at nyde naturen, landsbyens torv m.v. Vi gik ca. 3 km i timen, og havde heldigvis samme trav, og fulgtes derfor ad det meste af turen. Vi gik jo med vores rygsæk på ca. 7 kg på ryggen, og det var ofte op og ofte ned ad bakke. vi havde 3 gear – 1 opad, 1 nedad og 1 lige ud. Det var ikke noget problem om formiddagen, men efter frokost føltes rygsækken dobbelt så tung, og næsten for tung, hvis det gik op ad bakke og på strækninger, hvor der ikke var skygge. De "rigtige" pilgrimme (dem som havde gået 800 km med 10 kg på ryggen) havde ikke meget tilovers for de pilgrimme, som fik bagagen kørt fra sted til sted, og som mødte op i rent tøj og med læbestift på om morgenen. Vi gik nogle dage sammen med nogle polakker, tyske og franske damer og mænd uden rygsæk og som "førte sig lidt frem" - syntes vi. Vi er ret sikre på, at de ikke kunne have klaret turen med rygsæk, men OK, det var da fint, at de i det mindste kunne gå. Deres bus holdt altid og samlede dem op et sted efter frokost. Herfra blev de så kørt til et andet hotel. De nåede Santiago på 4 dage. Vores daglige gåture var på en ca. 12 - 16 km. , og vi ville lyve, hvis vi påstod, at vi ikke var trætte i hele kadaveret sidst på dagen.

 

         

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Vejret

Vejret var vi vist nok utrolig heldige med. Alle dage havde vi 22-28 grader med fuld sol og blå himmel. En enkelt nat var det regnvejr. De lokale sagde, at det sædvanligvis regner meget i Galicien i maj måned. Hvis det regner, har vi fået fortalt, at camino-stien bliver omdannet til en mudderpøl og en glidebane, og det gør i alt fald ikke turen nemmere. Så Gud ske TAK og lov for sommervejret de dage vi gik.

 

Naturen 

Bortset fra bjergene ligner naturen lidt den danske. Nyudsprungne birke- og bøgetræer og fantastiske eukalyptus, som dufter helt vildt godt om morgenen. Hyldetræer, syrener, gyvel og andre buske i blomst. Grønne græsmarker, roser, rhododendron og hortensiaer i fuldt flor. Mange køer, får, geder, hunde, høns og ænder og også storke, der var i fuld gang med at bygge reder. UTROLIG smukt.  En eftermiddag mødte vi 8 store køer, som gik lige imod os på den smalle sti. Galiciske køer holder ikke tilbage for ”rødt”, så det var bare at hoppe så langt ind i siden som overhovedet muligt. Birthe kom i ”klemme” mellem to køer som stod lidt på tværs fordi de skulle ”skide”. Hun var virkelig bange, men overlevede.

 

                        

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Vores fysik

Vi havde begge to gode ben og ingen problemer med ryg og skuldre. Det kom lidt bag på os - jeg havde ikke forventet, at Birthe var i så god form som hun var - hun havde kun lidt gener af noget gigt den første time om morgenen - ellers spurtede hun af sted. Sidst på dagen var hun virkelig den af os, som havde flest kræfter tilbage. Jeg satte mig altid og drak kaffe et sted og passede på rygsækkene, medens Birthe rendte rundt for at finde overnatning til os.  Vi var begge virkelig TRÆTTE i hele kroppen til aften, men havde ikke ondt og var ikke plaget af vabler. Her bagefter har jeg det som om, jeg har løbet et marathon-løb. Jeg tror, man tærer på nogle depoter i kroppen undervejs, som lige skal opbygges igen efterfølgende .

3. dagen var vi virkelig godt gående, og jeg sagde til Birthe om morgenen, at jeg mente dagen skulle være den dag, hvor vi overhalede nogle andre med rygsæk. Det gjorde vi også – hele 3 gange – men det skal lige siges, at det var den samme mand som vi gik forbi, og at han var lidt handicappet (var skæv og haltede lidt). Han gik og han gik og holdt ikke pauser, så på den måde måtte vi forbi ham 3 gange.  Jeg nægtede pure, at gå forbi ham 4. gang. Det grinede vi meget af den aften.

    

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Camino-kulturen

Alle (og det er mange), som vi mødte, sagde "Bueno Camino". Vi fulgtes lidt med Poul (Dansker, 76 år, 1000 km), Patty (Franskmand, 66 år, 800 km) og Renè og Albert (far og søn fra Schweiz, 300 km). Også 2 danske piger (som vi ikke gad) og en ældre mand fra USA (som vi heller ikke gad). Alle hjalp alle og alle delte alt (gode råd, oplevelser undervejs, historier, vand, vabelplaster, cigaretter og lakridser m.v.)  Hele ruten er tydeligt afmærket med gule pile og/eller muslingeskaller samt kilometer-sten. Det er umuligt at gå forkert. Vi gik dog i den gale retning en dag, men blev hurtigt råbt an af to lokale, som gjorde os opmærksomme på, at vi var på afveje. Muchas Gracias, godt vi ikke var nået særlig langt. Det ville virkelig have været skrækkeligt, om vi havde gået 3 km op af det forkerte bjerg.

Birthe havde en dag, hvor hun hidsede sig vældig meget op over km.stenene. De stod det forkerte sted (mente hun) og km.tallet var ikke tydeligt nok malet, og så havde de glemt at sætte den sten op, hvorpå der stod, at nu var der kun 41. km til Santiago. Hun havde set  stenen med 40 km og den med 42 km. ”Konen” mente helt alvorligt, at vi skulle gå tilbage for at finde 41. km stenen. Det fik jeg dog efter nogen tid snakket hende fra (hedeslag ? – måske!). 

    

Klik på et follede for at se en større udgave

 

Santiago og Kathedralen

Det var en oplevelse at komme til Monte del Gozo. Her kunne vi for første gang skimte Santiago (der var kun 4 km tilbage af turen). Vi var glade, men også lidt vemodige - det var næsten ikke til at forstå, at vi havde gået turen fra mandag til mandag. Det havde ingen af os regnet med vi kunne præstere. MEN VI GJORDE DET !

 

    

Klik på et billede for at se en større udgave

Kathedralen er bare så stor, så imponerende og så flot. Vi var der 3 gange. Til almindelig messe, til pilgrimsmesse og for at sige farvel til Apostlen Jacob. Der er en statue (hans hoved), som mange pilgrimme hver dag kysser på begge kinder. Vi nøjedes med at give ham et lille klap. Der blev ikke ”svinget” med det store røgelseskar, medens vi var der. Det blev fortalt, at de kun sætter det i gang, når pilgrimmene havde samlet 600 euro ind, og den historie er sikkert sand. Personligt bryder jeg mig ikke om den katolske kirke med alt det guld og glimmer, og med en kasse hvori man kan smide 1 euro, for at få et lille elektrisk lys tændt, og hvor der bliver samlet penge ind under messen, medens byens fattige ligger og tigger udenfor på trappen. Pilgrimsmessen var dog meget højtidelig og man blev meget ”rørt” – mest fordi vi var flere hundrede pilgrimme sammen i kirken. 

         

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Fisterre (sådan staves det på Galicisk)

Da vi havde 4 dage i Santiago brugte vi en hel dag på at tage bussen til  Fisterre. Traditionen er, at man slutter pilgrimsturen af på en høj klippe helt oppe ved et bålsted og med udsigt ud over Atlanten. Gammelt beskidt tøj, sure sokker, soveposer og ulækre sko bliver så brændt. Jeg brændte kun min BH, men den var så våd af sved, at vi næsten ikke kunne få ild i den. Birthe brændte næsten alt sit tøj, så hun måtte ud og købe nyt dagen efter. Vi var meget glade for, at vi tog bussen til Verdens Ende. Det var en "værdig" afslutning på turen. Turen op til bålstedet  (3,5 km) var uden rygsæk, og det var bare så nemt at gå op uden noget bagage.

 

                   

Klik på et billede for at se en større udgave

 

Generelt

Vi havde en helt vidunderlig tur. En oplevelse for livet. Et fantastisk sammenhold og er blevet de bedste venner for livet.  Om det har forandret vores liv for evigt ??? Næppe, men  vi ved nu, at det er muligt,

når bare man har et godt helbred og ”gode” ben.

I må ikke være i tvivl om, hvorvidt I skal prøve at gå på Caminoen. Det burde vedtages ved lov, at alle mindst èn gang i deres liv skal foretage denne vandring. Vi er endda ret overbeviste om, at en lang gåtur på Caminoen kan være medvirkende til at stresspiller, lykkepiller og sovepiller m.v. efterfølgende kan lægges på hylden.

Jeg har hermed prøvet – med få ord og billeder – at beskrive vores vandring, og jeg håber, at I kan fornemme, hvor STOR og uforglemmelig en oplevelse vi har haft.

Birthe siger: "Caminoen kan ikke fortælles og ikke forstås - DEN SKAL GÅS!  - og det har hun ganske ret i. 

Jeg skal i alt fald på endnu èn tur. Det skal være de sidste 300 km på den portugisiske rute.

Skrevet den 4. juni 2011

Den 11. juni 2011

Som et varigt minde, har jeg nu malet 2 billeder af 2 ægte pilgrimme. Birthe passerer nu 41 km.stenen, hvilket hun påstår aldrig har fundet sted. Billedet hænger nu hjemme i Birthes hus, og hun blev rigtig glad for det.

Vi tog rigtig mange billeder på turen, og efterhånden som jeg får malet nogle galiciske motiver, sætter jeg et fotografi ind her på min hjemmeside sammen med alle mine andre billeder.  

    

Lones dagbog

Søndag den 15.maj: Mødtes med Birthe og Manuel ved porten i Quesada kl. 11.45. Check in i Alicante lufthavn - ingen problemer. Fløj 14.15. Landede Saria kl. 16.00. Bus til Lugo 16.30. Bus fra Lugo til Sarria kl. 18.35. Spiste baquettes med Marianne Nielsen fra Gentofte Hospital. Taxa til Hotel Fiz de Vilapedre kl. 22.00. Fint værelse - drak vand og rødvin. Glemte tæppe i Sarria - Taxaen vendte og kørte tilbage. Har fandens ondt i ryggen!

Mandag den 16. maj:  Gik fra Barbadelo til Ferreiros. Op ad bakke. Spiste frokost og mødte en fætter til Inge Marie (og barber Bent) - hyggeligt. Købte stok på frokostrestauranten. Birthe glad for sin "kæp" men meget bange, da vi mødte 11 store køer på en lille bitte sti. Så på alberque i Ferreiros, men endte med at sove på et "slot". Blev kørt på restaurant (i sutsko) af en spansk dame. Flot hyggeligt værelse. Birthe i bad (jeg gider ikke andet end at vaske mig med en klud).

Tirsdag den 17. maj: Dejlig morgenmad på slottet. Friske. Damen kørte os tilbage til Ferreiros, så vi kunne gå videre. Vi drak først noget mere kaffe. Gik kl. 10.00. Kom til Portomarin kl. 14.10. Farmaciaet var lukket, men Birthe har piller. Når jeg spiser dem har jeg ikke ondt. Fik sent værelse på Casa Muruja i Gonzar - simpelt og koldt, men ok med tæppe i sengen. Træt! Ondt i ryggen. Ingen mobildækning. Billig aftensmad og kaffe - 10 Euro.

Onsdag den 18. maj: Gik fra Maruja kl.9.30. Gode ben - dejlig tur - gik til Ligonde. Frokost kl. 13.00. Lidt hårdt at gå til Palas de Rei. Trætte! Dejlig pension (udestue på 2. sal) ved kirken. Fik købt smertestillende piller på Farmacia, handlet i Supermercado og købte cigaretter. Sov rigtig godt. Morgenkaffe ude på gaden - koldt - gik mod Melide kl. 9.30.

Torsdag den 19. maj: Dejlig formiddagstur sammen med Far og søn fra Schweitz (Albert og Renè). Skøn natur - især i skoven. Mødte også Poul fra Århus - 76 år. Mødte ham igen til frokost i provinsen A Coruna. Spiste omelet. Lidt kedelig og anstrengende tur - vi gik med pilgrimme "uden" rygsæk fra Spanien og Polen. Snakkede med en engelsk familie med 2 børn, som skulle gå yderligere 12 km. mere fra Melide. Ankomst til Melide kl. 17.00. Birthe fandt hurtigt pension med fint værelse. Har mistet min oplader (på slottet), måtte på gaden og var heldig at kunne købe en ny. Forsøgte at hæve 300 euro i pengeautomat - endte med at hæve 200 efter at Birthe var gået i "panik". Spiste pizza - er nu på værelset og har sendt en "gruppe-sms".

Fredag den 20. maj : Gået fra Melide kl. 9.30. Morgenkaffe på gaden - koldt. Dejlig formiddagstur gennem en skov. Så en stork som byggede rede. Mødte 2 danske damer ved en kirke - de var lidt anstrengende at høre på. Pause - drak 3 øl sin alkohol (delte) og gik i alt 10 km. inden frokost - 2 mega seje bakker. PU-HA! Mixta Ensalada og kaffe et hyggeligt sted, hvor der kun var 3 km. til Azua. Op ad bakke - hårdt. Meget trætte ben og ondt i højre lægmuskel. Birthe lidt ondt i sin fod - krydser fingre for, at det ikke er et gigtanfald. Dejlig pension - Don Quisjote - 40 euro. Bad, rent vabelplaster og creme. Birthe er rendt i byen for at købe øl, vin og et par rene T- shirts- Hun er ikke træt om aftenen. Alle Smsèr er sendt og besvaret. Søren ringer angående muligheder for overnatning mellem Asua og Santa Irene (18 km), og det kan vi ikke gå - er træt!

Lørdag den 21. maj: Gik fra Azua kl. 9.00 i solskin. Der skulle være fladt, men der var alligevel et par seje bakker - Fik kaffe og cola, og kom på toilet (bag en busk). Kunne ikke finde en frokost-cafè, så det blev til bananer og en lunken øl på en sten i skoven. Besluttede at forsøge at gå til Santa Irene. Endnu 9 km., og det er varmt. Fik eftermiddagskaffe i Salzada. Birthe ville videre, selvom der var en privat Casa Maria, hvor vi godt kunne sove. Gik så til Brea, hvor vi fandt en meget hyggelig pension. Lille sted, hyggelig gårdhave og tøjsnor. Vasket sokker og en bluse. Har det rigtig godt efter bad og rent undertøj. Skal have middag (galicisk suppe) kl. 19.30 - det er bestilt, og vi er sultne.

Søndag den 22. maj: Vågnede kl. 7.30. Sang fødselsdagssang for Birthe - 69 år. Morgenkaffe på Pensionen - gik fra Brea kl. 9.00- Pause i Burgos . drak cervesa og spiste dunots. Meget op af bakke gennem skoven og dejlig frokost i Cimadevila. Derfra stejlt op i middagsheden (puha). Gik 6 km. til Lavacolla, og er nu på hotel Ruta Jacobea. Meget fint "Pilgrimshotel". Der er føntørrer på badeværelset. Birthe gav fim Menu del Dia til 14.20 Euro pr. næse: Spagetti med muslinger, snitchel med kartofler og appelsinis, 1/2 fl. rødvin og vand. Billigt - fin fin restaurant. Dejlig fødselsdag - Birthe ligner kun en på 68!  Benene er ikke så trætte mere om aftenen. Birthe har været gal på kilometerstenene hele dagen og gal på de pilgrimme, som går uden rygsæk og får kørt bagagen fra hotel til hotel - "de snydere" vil hun ikke hilse på. Mødt en dansk ældre mand, som kom oppe fra Pyranærerne - han var godt gående. 

Mandag den 23. maj: Vækkeur kl. 7.30. Ikke sovet så godt - for bløde madrasser. Gik fra Lavacolla kl. 9.00 i solskin. Og det var op ad bakke - virkelig op ad bakke til en campingplads ved byen San Marcos. Fik en øl og et hvil. Flere og flere overhalede os, da de skulle nå messen kl. 12.00 i Santiago. Vi holdt pause 1/2 times tid ved monumentet i Monte da Goza. Hyggelig stemning, man kunne se byen Santiago. Vi småluntede de sidste 4 km igennem Santiago - store veje - mange biler - det var lidt for meget efter vi havde gået for os selv i naturen. 20 min`s gang fra Kathedralen spiste vi en sandwich og skiftede til tørt tøj. Vi var gennemblødte - kl. var 14.09 og der var 28 grader. Kl. ca. 15.00 var vi ved Kathedralen . STOR kirke. Mange mennesker, cafèer og souvenirforretninger. Birthe fandt hurtigt en mand (Manolo), som havde en pension tæt ved kirken. Dejligt værelse, bad på gangen med køkken. 35 euro pr. nat. Her bliver vi. Gik til Messe kl. 20.00. Kirken var fyldt. Flot kirke - katolsk. Derefter hjem og i seng.

Tirsdag den 24. maj: Vågnede kl. 8.45 - sov så dejligt. Manolo havde lavet morgenkaffe til os. Herligt. Han fik betaling for de sidste 3 nætter her. Gik i gaderne - fik købt en lille taske og handlet i supermarkedet. Yogurt, øl, 7-up, kager, kaffe - nu kan vi klare os. Her bor en dame fra Paris, som kan lægge Tarok-kort. Hun skal med os til Verdens Ende i morgen. Vi tager bussen. Går lidt rundt her i byen i aften. Skal have hævet lidt flere penge. Har skrevet en sms til Leif og Margit, og nu venter vi de giver lyd. Skrevet postkort til Hanne, Mette, Lasse og Else. Skal have vækkeur på til kl. 8.00.

Onsdag den 25. maj: Vågnede kl. 7.35. Friske. Kørte sammen med Patti til Finisterre kl. 10.00 med bussen. Køn tur - ligner slet ikke Spanien. Vand, spredte huse, høje træer og mange vindmøller i bjergene. Gik små 4 km. op til bålpladsen . Brændte beskidt og gammelt tøj bl.a. min BH, Birthes sorte bukser og Pattis sovepose. Råbte ud over vandet (nu er vi her). Gik tilbage til en fiskerestaurant, hvor vi spiste muslinger og pomme-frites. HYGGELIGT. Bussen tilbage kl. 19.00. Hjemme kl. 22.00. Trætte en gang til. Værdig afslutning på Caminoen. Spiste og drak lidt på vores "lokale" restaurant sammen med Patti og en "skør" mand fra Brasilien. Kom i seng kl. 02.00.

Torsdag den 26. maj: Sov til kl. 8.00. Patti kom kl. 10.30 - hun lagde vores tarokkort, hvilket måske nok gjorde mig lidt klogere på livet . vi får se. Hun er amerikaner, men bor i Paris - er maler og ansat i en vinforretning. Meget hyggelig at være sammen med. Spiste frokost lige om hjørnet og drak kaffe på værelset. Kl. 18 gik vi i Kathedralen og hilste på Apostlen Jacobi. Flot kirke - imponerende stor. Mødtes med Patti og den "tossede" Brasilianer. Han ville betale betale regningen (lammekoteletter, vand, 3 flasker dyr rødvin, kaffe, ostelagkage m.v.). Birthe og Patti blev lidt "skæve", og jeg måtte have godt fat i dem på vejen hjem. Vi fik Patti i hus, og jeg fik Birthe i seng kl. 00.30 efter at hun havde ringet på alle husets dørklokker (hun troede, hun kunne tænde lyset). Den nat "brokkede" hun sig ikke over, at jeg havde lyset tændt. Jeg er så glad for, at jeg har gået sammen med Birthe på Caminoen. Vi har haft det så godt sammen, og hun er en "sej" kvinde.

Fredag den 27. maj : Pakket vores ting sammen i rygsækken. Der kommer en taxa og henter os kl. 14.30. Kører direkte til lufthavnen, og flyver hjem. Vi glæder os til at komme tilbage igen. Er enige om, at det har været en helt VIDUNDERLIG tur (som desværre ikke kan gøres om).  

 

Lone og Elses camino-vandring til Santiago de Compostela i oktober 2012 

Sammen med Else Ellegaard gik jeg endnu engang fra Sarria til Santiago på caminoen. Altså nøjagtig samme tur, som jeg gik med Birthe. Vejret var med os også denne gang, og naturen er også utrolig smuk om efteråret i Galicien. 

Også denne tur var en fantastisk oplevelse. Vi overnattede igen på moteller/private pensioner. Utrolig mange gik camino på dette tidspunkt, så det viste sig at være nødvendigt at ringe og bestille overnatning fra dag til dag.

Skal jeg gå camino igen, så bliver det formentlig fra Leon eller en by længere væk på den franske rute.